Saltbagt selleri med relish og oliventapenade

From Yggenyk
Jump to navigation Jump to search
Salbagt selleri her med med ramsløgs pesto


Ingredienser

Saltbagte selleri
  • 1 kg mel
  • 1 kg salt
  • 7 dl vand
  • 2 store knoldselleri
Relish af æble, selleri og løg
  • 2 stængler blegselleri
  • 1 skalotteløg
  • 1 håndfuld spansk kørvel/spansk kørvel/basilikum
  • Revet skal af 1 økologisk citron
  • 1 æble
  • 3 spsk Rapsolie
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk salt
Oliventapenade
  • 1 citron
  • 3 fed hvidløg
  • 1-2 dl oliven olie
  • 4-6 ansjoser, kan udelades
  • 400 g sorte oliven, uden sten
  • 50 g kapers
Ramsløgs pesto
  • 3 pæne håndfulde ramsløgblade (afhænger af, hvor friske bladene er, for de helt friske forårsblade kan være ret stærke)
  • 70 gram friskrevet parmesanost
  • 70 gram pinjekener
  • koldpresset rapskimolie eller olivenolie
  • lidt salt

Fremgangsmåde

Saltbagte selleri

Bland mel, salt sammen, brug en røremaskine det er nemmest.
Tilsæt vandet og ælt det til en fast dej, brug evt. lidt mere (½ dl) mere vand, for at få dejen til at hænge sammen.
Lad dejen køle ned og trække i min. en time og gerne til dagen efter.

Skær toppene og eventuelle små rødder fra sellerierne.
Skrub sellerierne grundigt fri for jordrester, skær evt. lidt af roden hvis der er kroge man ikke kan gøre rene.

Rul dejen ud med en kagerulle til to stykker der er ca. 1 cm tykke.
Læg et stykke dej på en bageplade med bagepapir med centrum der hvor sellerien skal stå.
Sæt sellerien forsigtigt på dejen, og fold dejen henover.
Dejen skal hele vejen rundt og dække knoldene godt.
Brug en saks til at klippe overskydende dej af, og lad folderne lappe lidt over og brug lidt vand til at lime dejen sammen for oven.
Bag selleriene i en forvarmet ovn på 250 grader i 20 min.
Sæt så varmen ned til 200, og bag videre 3-4 timer mere.

Skalper toppen af de saltbagte sellerier men en urtekniv den er pænt svær at få af.
Server dem med et par skeer i og relish og oliventapenade ved siden af.
Undgå at spise skrællen og det aller yderste lag af sellerien, da den kan forekomme lidt for salt.

Relish af æble, selleri og løg

Snit blegselleri, løg, æble – vær omhyggelig – det skal være smukt og ensartet at se på! Kom det hele i en skål sammen med citronskal. Hak krydderurt(erne) fint og bland det hele nænsomt sammen med olie, eddike, salt og peber.

Relish stammer oprindeligt fra indien og betegner en tilvirkning af grøntsager eller frugt med eddike, sukker og krydderier med henblik på at bevare råvarernes oprindelige smag og konsistens.

Oliventapenade

Skær skallen af citronen og pres saften af den.
Blend hvidløg med citronskal og -saft.
Tilsæt olivenolie og blend til en fin puré.
Kom ansjoser, oliven og kapers i blenderen og blend det hele godt sammen.
Smag til med salt.

Tip:
Her er der tale om en grundopskrift til mange former for sammensatte tapenader.
Man kan skifte oliven ud med soltørrede tomater, syltet artiskok, syltet hvidløg, bagt rød peber, svampe, løg, saltet citron osv.
Man vil oftest bruge citron, kapers og hvidløg som base og tilsætte et syltet/saltet produkt.
Tapenader kan bruges som dip eller spread, og tapenaden kan vendes i brøddej eller smøres på fisk og kød, før det tilberedes.

Ramsløgs pesto

Kør det hele gennem blenderen, til pestoen har den struktur, du vil have.


Confiteret andelår, saltbagt selleri og tomatsalat.jpg

Confiteret andelår, saltbagt selleri og tomatsalat

<google>DANSK</google>

id=siteTree