Kagemand

From Yggenyk
Jump to navigation Jump to search

Ingredienser

  • 500 g mel
  • 200 g margarine
  • 50 g sukker
  • 50 g gær
  • 2 æg
  • 2 dl mælk

Fyld (Remonce)

  • 200 g margarine
  • 200 g mørk farin
  • 2 spsk kanel

Pynt

  • 250g flormelis til glasur
  • Lakridspinde
  • Vingummi bamser
  • Snørebånd
  • Chokoladepastiller
  • andet 'pænt' slik


Fremgangsmåde

Opløs gær og sukker i mælken.
Æggene røres i.
Margarinen smeltes (nemt i mikrobølgeovn) og tilsættes. Pas på den ikke er for varm for gæren.
Melet røres i og dejen æltes.
Dejen hæver en times tid.

Fyldet røres sammen med en gaffel. Magarinen kan lunes lidt i mikrobølgeovn først, det gør det meget nemmere, men husk den må ikke smelte helt.

Dejen æltes og formes derefter til en kagemand på en bradepande med bagepapir. Papiret skal gå op ad siderne så fyldet ikke kan løbe ind under papiret når den bages.
Fyldet smøres ud over kagemanden med en bordkniv dyppet i varmt vand.
Kagemanden efterhæver ca. 15 min.

Bag ved 220° i ca. 13-15 min. Hold godt øje med at fyldet ikke bliver brændt.

Pynt

Flormelis udrøres med nogle spiseskefulde kogende vand til en tyk glasur.
Lav et kræmmerhus af en trekant madpapir eller bagepapir til at sprøjte glasuren ud med, det er en god ide at bruge en klipsemaskine til at holde det sammen med.
Når kagen er kølet lidt af pyntes den med slik (klæbet fast med glasuren).

<google>DANSK</google>

id=siteTree