Vanillekranse

From Yggenyk
Jump to navigation Jump to search

Ingredienser

  • 300 g sukker
  • 1 vanillestang
  • 300 g smør
  • 400 g mel
  • 1 æg
  • 50 g finthakkede mandler

Fremgangsmåde

Flæk vanillestangen og skrab forsigtigt kornene af. Rør kornene godt ud med 2 spsk sukker.
Tilsæt lidt mere sukker og rør kornene jævnt ud. Bliv ved, til du har hældt alt sukkeret i (på den måde undgår du, at kornene klumper sig sammen i dejen).
Smut mandlerne. Når de er helt tørre hakkes de i en persillehakker.
Smuldr mel og koldt smør, så det har konsistens som revet parmesan.
Rør/ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej uden at ælte for meget.
Kom bagepapir på en bageplade. Kør dejen igennem kødhakkerens stjerneform, vælg en passende størrelse, de må ikke blive for tykke. Det er nemmest at være 2 om det. Man kan bruge et spækkebræt til at samle stjernepølsen op på.
Form små vanillekranse på bagepapiret. Bag vanillekransene midt i ovnen ved 190º (ikke varmluft), indtil de er lysebrune (ca. 9-10 min). Lad dem køle helt af på bageriste, inden de puttes i kagedåser.

<google>DANSK</google>

id=siteTree