Galettes

From Yggenyk
Jump to navigation Jump to search

<keywords content="Boghvede, Boghvedemel, crepes, crêpes, pandekager, madpandekager" /> Galettes er franske boghvedepandekager (crêpes) og spises som madpandekager med forskelligt fyld. http://en.wikipedia.org/wiki/Galette

Boghvede pandekager (Crêpes)

  • 125 g boghvedemel
  • 25 g hvedemel
  • 3 æg
  • 2 dl. mælk
  • 1 dl. vand
  • ½ tsk salt
  • Margarine til stegning


Bland melet i en skål.
Tilsæt æg, mælk, vand og salt.
Rør dejen med en håndmikser til den har en jævn konsistens.
Sæt dejen i køleskabet, helst et par timer eller mere.
Når dejen skal bruges røres den lige igennem med en ske først.

Bag pandekagerne på en pande der bliver 8-10 stykker.
Pandekagerne holdes varme på en tallerken i ovnen ved 160 °C efterhånden som de bages.

Serveres med flere forskelligt slags tilbehør/fyld, se nedenfor. Man behøver ikke lave alle slags fyld, det er for meget.

Forskelligt tilbehør

  • Lakseskiver (1-2 skiver på en pandekage sammen med f.eks spinatfyldet nedenfor)
  • Stenbiderrogn eller kaviar med cremefraiche og purløg
  • Gedefeta i tynde skiver
  • Salat med lidt hjemmelavet cremefraiche dressing af cremefraiche, salt, hvidløg og purløg

Spinatfyld

  • ½ pose frossen hel spinat
  • 1,5 dl l piskefløde
  • 1 knivspids muskatnød
  • 50 g revet parmesanost
  • salt
  • peber

Spinaten tøs og dryppes af. Den kan tøs i en gryde, men så bør man hælde væden fra hvis der er noget.
Tilsæt fløde, og lad spinaten stå simre lidt så fløden bliver lidt tykkere.
Smag til med salt, peber og muskatnød.
Vend osten i til sidst lige før servering.
Hold fyldet varmt til det skal serveres, men pas på gryden ikke bliver for varm så osten sætter sig i bunden.

Kødfyld

  • 250 g hakket oksekød
  • 2 store løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 knivspids cayennepeber eller stødt chili
  • 1 tsk paprika
  • salt
  • peber

Kødet brunes med løg og hakket hvidløg.
Tomater og krydderier tilsættes og fyldet simrer 15-20 minutter til det har en god konsistens.

Champignon fyld

  • 500 g champignon
  • saften af en halv citron
  • 1/4 piskefløde
  • salt
  • peber
  • smør eller magarine til stegning

Champignon renses og skæres i ca. 7 mm tykke skiver.
Svits champignon i fedtstoffet på en pande til de får lidt farve og der ikke er mere væde på panden.
Tilsæt citronsaft, salt og peber.
Kom fløden på panden og lad fyldet koge ind til en cremet konsistens ved svag varme.


<google>DANSK</google>

id=siteTree