Sæbebehandling af ubehandlede trævarer
From Yggenyk
For at opnå en smuds- og fugtafvisende overflade, kan du sæbebehandle dine ubehandlede træprodukter, inden du tager dem i brug. Sæbebehandlingen skal gerne gentages 2-3 gange om året eller efter behov.
- Brug demineraliseret vand til blandingen, da almindeligt vand indeholder jern, der i nogle tilfælde kan misfarve træet.
- Opløs 2 dl sæbespåner i 1 liter kogende vand. Rør dernæst blandingen grundigt og lad den afkøle (lunken) før anvendelse. Sæbeblandingen skal have konsistens som tynd grød.
- Brug en ren klud eller svamp til at fordele sæben. Sæben påføres i træets længde-retning. Fordel den jævnt og uden klatter eller striber. Overskydende sæbe tørres af efter 10 minutter med en klud, der er hårdt opvredet i vand. ’Rejser træet sig’ efter behandlingen, så overfladen føles ru, slibes på langs ad træets årer med sandpapir korn 220. Overdreven brug af sæbe kan gøre træet mørkt.
- Træet har brug for sæben og ikke vandet. Derfor må træet aldrig påføres en meget tynd sæbeblanding. For meget vand og forkert behandling kan også medføre misfarvning af træet.
Daglig pleje: Aftørring med en hårdt opvredet klud – gerne i sæbespåneopløsning. Anvend aldrig sulfo eller brun sæbe.