Knuste kartofler

From Yggenyk
Jump to: navigation, search

Ingredienser

  • 600 gram kartofler med skræl
  • 1 spiseskefuld salt
  • 6 spiseskefulde olivenolie
  • 3 spisefulde æbleeddike
  • groft peber

Fremgangsmåde

Vask kartoflerne grundigt, og kom dem i en gryde. Hæld koldt vand ved så kartoflerne netop er dækket af vand.
Tilsæt en spiseskefuld salt, og kog nu kartoflerne møre. Afhængig af størrelse og sort på kartoflerne tager det 10-15 minutter.
Lad kartoflerne stå et par minutter i kogevandet, og hæld så vandet fra.
Knus kartoflerne enkeltvis på et skærebræt med bagsiden af en grydeske eller en kartoffelmoser, og kom dem op i et ildfast fad. Kartoflerne skal blot knuses – og IKKE moses!
Det er nemmest at lave de knuste kartofler i en lille drypbakke, som du så blot kan smide ud bagefter.
Hæld olivenolien ud over kartoflerne.
Bag nu kartoflerne i enten ovnen eller grillen, og det sker ved høj temperatur. Helst omkring 225 grader, hvor de skal steges i cirka 20 minutter, så de bliver sprøde og gyldne på toppen.
Tag de færdige kartofler ud, og pensl dem så grundigt med æbleeddike og krydr med friskkværnet peber. Giv dem eventuelt et lille drys groft salt.
Bag eller grill nu kartoflerne i yderligere 2-3 minutter, og lad dem køle lidt af inden servering.