Brun karrykål med hvidløg og skinkekød

From Yggenyk
Jump to: navigation, search

Ingredienser

  • 1 stort hvidkålshoved
  • 2 kg skinkekød i store tern
  • 10 fed hvidløg
  • 100 g margarine til bruning af kødet
  • 100 g margarine til bruning af kålen
  • 200 g sukker
  • 8 spsk Madras karry (Sun Best medium stærk)
  • 2 laurbærblade
  • 3 knuste allehånde
  • 1 tsk timian
  • 5 tsk salt
  • 2 tsk sort peber


Fremgangsmåde

Snit hvidkålen i mindre stykker.
Brun skinkekødet i 100 g margarine i en tykbundet og stor gryde, når der begynder at komme væde i bunden af gryden tilsættes karry lidt ad gangen. Karryen opsuger væden så man kan brune videre selv om der er en stor portion.
Når kødet er godt brunet tages det op af gryden og over i en skål.
Kom 100 g margarine i gryden sammen med sukkeret og varm gryden langsomt op til sukkeret bliver til karamel.
Lad være med at røre i gryden, men lav et hul i sukkeret med grydeskeen en gang imellem for at se hvordan det går.
Når sukkeret begynder at blive til karemel kommes kålen i. Vend det konstant under høj varme, til det bliver gyldent og falder sammen.
Tilsæt resten af krydderierne og det brunede skinkekød og lad det simre i 30-45 minutter.

id=siteTree